Hunde og katte · Pleje

Ørerne efter sommeren: det ugentlige tjek på ti sekunder

Vand, fugt og græsfrø gør sensommeren til højsæson for ørebesvær. Et ugentligt kig og en snusen fanger det meste – længe før hovedrysten begynder.

· 4 min. læsning

Ørerne efter sommeren: det ugentlige tjek på ti sekunder
Photo: Yakup Polat / Pexels

Når sommeren er ved at være slut, har ørerne haft et par hårde måneder. Svømmeture i søen, havesprinkleren, varm, fugtig luft og frøstande i højt græs – det hele lander det ene sted, de fleste af os tjekker sidst.

En hunds øregang er formet som et L: Den løber nedad og drejer så indad mod trommehinden. Det knæk er genialt til at beskytte de sarte dele og elendigt til at lukke fugt ud. Varmt, mørkt og fugtigt er præcis, hvad gærsvampe og bakterier venter på.

Ti sekunder én gang om ugen

Løft ørelappen, og kig. Et sundt øre er lyserødt, har kun lidt ørevoks og lugter næsten ikke af noget. Læn dig så bare ind, og træk vejret. Lugten er det tidligste advarselstegn, der findes – den syrlige, gæragtige duft dukker som regel op flere dage før øret ser rødt ud.

Tegn, der betyder et opkald til dyrlægen

  • Hovedrysten, et skævt holdt hoved eller kradsen, der ikke vil holde op
  • Rødme, hævelse eller et ryk, når du rører ved ørets basis
  • Brunt, gult eller blodigt udflåd eller en skarp, ubehagelig lugt
  • Mørkt, smuldrende snavs, der ligner kaffegrums – hos katte betyder det ofte øremider
  • Pludseligt tab af balance, et hoved, der bliver ved med at hælde, eller et kæledyr, der holder op med at reagere på lyde

Modstå fristelsen til at gribe ud efter sidste års rester af øredråber. Hvis trommehinden er beskadiget, kan noget medicin gøre reel skade, og dyrlægen skal kigge ind i øregangen, før der kommer noget i. Én vatpind under mikroskopet fortæller, om det er gær, bakterier eller mider – tre problemer med tre forskellige behandlinger.

Rengøring – men kun, når der er brug for det

Sunde ører renser sig selv. Find ørerenseren frem, når du ser belægninger, ikke efter en fast plan – at vaske et rent øre hver uge irriterer øregangen og kan skabe netop det problem, du prøvede at undgå.

Hvis du renser: Brug et øremiddel, din dyrlæge anbefaler, fyld øregangen, og massér så ørets basis i tyve-tredive sekunder, til du hører en blød, klukkende lyd. Lad din hund eller kat ryste på hovedet – det er det, der får snavset op. Tør den synlige del af med gaze eller en vatrondel, og stop dér.

  • Brug aldrig vatpinde. De skubber snavset længere ind og kan skade trommehinden.
  • Ingen sprit, ingen brintoverilte, ingen eddike – de svider på betændt hud.
  • Rens ikke et øre, der er rødt eller ømt, før din dyrlæge har set på det.

Efter vand: to minutters tørring

Tør ørerne efter hver svømmetur og hvert bad. Lidt vat ved indgangen til øregangen er nok – skub aldrig noget ned i den. Hunde med hængeører har mest brug for det: Ørelappen virker som et låg og holder øregangen fugtig i timevis. Tæt pels ved åbningen til øregangen blokerer også for luftstrømmen, så bed din hundefrisør om at holde den tyndet ud.

Når det bliver ved med at komme igen

Gentagne infektioner handler sjældent kun om hygiejne. Allergi spiller ind i op til 43 % af tilfældene med øreinfektioner, og blandt hunde med fødevareallergi ender 65–80 % med øreproblemer. Hvis øret bliver godt og så får tilbagefald et par uger senere, er øret symptomet – årsagen sidder som regel i huden, foderet eller omgivelserne, og det er værd at undersøge ordentligt.

Ti sekunder om ugen og et håndklæde efter svømmeturen. Det er det meste af øreplejen, og det fanger problemerne, mens de stadig er en lugt og ikke en søvnløs nat.

Artiklen er generel information og erstatter ikke råd fra en dyrlæge.

Kilder