Alle hårde gulve har en bestemt lyd, når en hund med lange kløer går hen over dem: en let, travl klikken. De fleste af os holder op med at høre den. Men det er det enkleste signal, din hund giver dig – kloen rammer underlaget før trædepuden, og hvert skridt skubber tåleddet bagud.
Tjekket på fem sekunder
Stil hunden på et plant gulv, og kig fra siden. I en afslappet stilling skal kløerne ikke nå ned til gulvet. Lyt så bare, mens den går væk fra dig.
- Står den stille, og kløerne går fri af gulvet – så er længden fin.
- Klikker det på fliser eller laminat, når den går – så er det tid til at klippe.
- Spring ikke ulvekloen over, den lille klo højere oppe på indersiden af benet. Den rører aldrig jorden, så den slides aldrig ned – og det er den, der krøller sig ind i huden.
Hvor tit
Cirka én gang om måneden passer de fleste hunde. En hund, der går på fortov hver dag, filer selv sine kløer og kan vente længere; en hund, hvis liv består af tæpper, græs og sofaen, kan have brug for en klipning hver tredje uge. Hvalpe vokser hurtigt: Tjek dem hver fjortende dag, om ikke andet så for at rutinen bliver hverdag.
Lidt ad gangen, aldrig meget
Inde i hver klo sidder den levende kerne – med et blodkar og en nerve. Tricket er ikke en rolig hånd, men små bidder: 1–2 mm ad gangen, med sigte på det sted, hvor kloen begynder at krumme, og stop før, hvis noget ændrer sig.
- Lyse kløer: Hold dem op mod lyset, så skinner den lyserøde kerne igennem. Stop et par millimeter før den.
- Mørke kløer: Skær tynde skiver af, og kig på snitfladen hver gang. Så snart der dukker en lille gråhvid cirkel med en mørk prik i midten op, sidder kernen lige bagved. Stop.
- Ramt kernen? Det bløder meget og ser voldsomt ud, men det stopper. Tryk blodstillende pulver – eller almindelig majsstivelse – mod spidsen, og hold i tredive sekunder.
Gør poterne kedelige
De fleste hunde hader ikke klotangen, de hader at blive holdt fast. Rør ved poterne på tidspunkter, hvor der ikke skal ske noget: hold en pote i to sekunder, giv en godbid, giv slip. Så kommer klotangen frem, rører ved en klo, godbid, og væk igen. Én klo om dagen er et fremragende resultat – en rolig hund med lidt for lange kløer er bedre end en kamp hver måned.
Når det er dyrlægens job
Nogle kløer kan ikke ordnes derhjemme: en klo, der er vokset ind i trædepuden, en hævet eller blødende tå, en klo, der er flækket helt op i kernen, eller en hund, der halter og slikker den samme pote. Bestil tid – en indgroet klo er et sår, og den gør ondt længe før, den ser ud af noget. Meget lange kløer bliver også afkortet over flere omgange med et par ugers mellemrum, for kernen vokser ud med kloen og skal trækkes tilbage gradvist.
Notér hver klipning i din hunds dagbog. Efter to-tre registreringer kender du din egen hunds rytme – og du holder op med at vente på, at klikkelyden minder dig om det.



