For en hund dufter en efterårsgåtur fantastisk: våde blade, nedfaldsfrugt og en hel skovbund fuld af nye ting at tygge på. Det meste er ufarligt. Nogle få almindelige fund er det ikke – og det er netop dem, der lander på stierne i september og oktober.
Agern
Agern indeholder garvesyrer, der irriterer mavesæk og tarm. En hund, der spiser et par stykker, kan kaste op eller få diarré; store mængder kan skade nyrerne. Grønne, nyfaldne agern er de værste, og et helt agern kan også blokere tarmen, især hos små hunde.
Hestekastanjer
De blanke brune kastanjer under hestekastanjetræerne er giftige for hunde. De indeholder saponiner og æsculin, som giver opkast, diarré og mavepine, som regel inden for få timer. En kastanje har også præcis den rette størrelse til at sætte sig fast i tarmen. Ægte kastanjer, den spiselige slags, er ikke giftige, men deres piggede skaller gør ondt i mund og poter – det nemmeste er at springe begge over.
Svampe
De fleste vilde svampe er ufarlige, men de få farlige ligner næsten fuldstændig de sikre – selv eksperter kan ikke altid skelne dem fra hinanden ved første øjekast. Nogle af de giftigste arter angriber leveren, og tegnene viser sig måske først 6–12 timer senere, hvor hunden virker helt frisk. Betragt enhver svamp som et nej.
Sikrere efterårsgåture
- I parker med egetræer og kastanjetræer skal du holde en hund, der støvsuger alt op, i snor – eller vælge en anden rute, mens træerne smider frugterne.
- Øv »lad være« og »slip« med en lækker belønning. Et bytte virker bedre end en jagt.
- Gå en runde i haven én gang om ugen, og fjern de svampe, der dukker op efter regn.
- Om efteråret rykker gnaverne tættere på husene, og der bliver lagt rotte- og musegift ud. Hold det langt uden for rækkevidde, og spørg naboerne om deres, hvis din hund kommer på besøg.
Hvis din hund har slugt noget
Bevar roen, og ring straks til dyrlægen – vent ikke på symptomer, og prøv ikke at få hunden til at kaste op, medmindre dyrlægen siger det. Hvis det var en svamp, så tag et billede, eller tag et stykke med i en papirpose: Det hjælper med at bestemme den. Notér i PawKit, hvad der blev spist og hvornår, plus eventuelle opkastninger eller ændringer i afføringen det næste døgn – det er præcis det, dyrlægen vil spørge om.



