De fleste forgiftninger skyldes ikke noget usædvanligt. En kiks på gulvet, en pakke tyggegummi i jakkelommen, rester i en åben skraldespand – mere skal der ikke til. Lær den korte liste én gang, så ved du, hvad du skal gøre, så snart noget lander på gulvet.
Hold det uden for rækkevidde
- Chokolade og kakao: jo mørkere og mere bitter, jo farligere – bagechokolade og kakaopulver er værst. Det kan give opkast, uro, hurtig puls og rysten.
- Xylitol, et sødemiddel, der på pakken også kan hedde birkesukker eller E967: findes i sukkerfrit tyggegummi, slik, noget bagværk og nogle typer peanutbutter samt i tandpasta. Selv en lille smule kan få hundens blodsukker til at falde inden for en halv time og senere skade leveren.
- Vindruer og rosiner: man kender ingen sikker mængde – nogle hunde får nyreskader af bare nogle få. Hold øje med boller, kage, müsli og studenterhavre.
- Løg, hvidløg, porrer og purløg – rå, kogte eller som pulver: de ødelægger de røde blodlegemer. De gemmer sig i sovs, bouillon, supper, pølser og krydrede rester, og tegnene kan først vise sig flere dage efter.
- Tilberedte knogler: kyllinge-, svine- og fiskeben splintrer og kan skære i munden eller sætte sig fast i halsen eller tarmen. Et tyggeben lavet til hunde er et sikrere valg.
- Også på listen: alkohol, kaffe og energidrikke, macadamianødder, rå gærdej og meget salte snacks.
Hvis din hund har spist noget
- Fjern det, der er tilbage, og gem emballagen: ingredienserne og mængden hjælper dyrlægen.
- Ring straks til din dyrlæge eller en giftrådgivning for dyr, også selvom din hund virker rask – mange forgiftninger giver først symptomer efter timer eller dage.
- Få ikke din hund til at kaste op, og giv ikke mælk, olie eller husråd, medmindre dyrlægen siger det.
- Skriv tidspunktet ned, og cirka hvor meget der blev spist: rådene afhænger af det og af din hunds vægt.
Tag straks til dyrlægen, hvis
- Din hund har spist xylitol, vindruer eller rosiner eller mørk chokolade – uanset mængden.
- Der er opkast, diarré, svaghed, usikker gang, rysten eller krampeanfald.
- Vejrtrækningen er hurtig, gummerne ser meget blege eller gullige ud, eller maven er oppustet og hård.
- Din hund efter en knogle harker, savler, kradser sig om munden med poten, prøver at kaste op, uden at der kommer noget, eller har blod i afføringen.
Den bedste beskyttelse er vaner: mad væk fra kanten af bord og køkkenbord, en skraldespand med låg, tasker og jakker med slik eller tyggegummi hængt højt op, og én regel i familien – ingen giver »bare en bid«. Heller ikke gæster.
Registrér et symptom og dyrlægebesøget under »Sundhed« i PawKit: hvad din hund spiste, hvor meget og hvornår. Så har du det præcise tidspunkt ved hånden på klinikken, og registreringen bliver i din hunds historik.



